Hvad er en sølvfisk?

Sølvfisk er et adræt, lysfølsomt og vingeløst insekt, som har sit navn fra sin sølvgrå farve, og de kaldes også for sølvkræ. Forklaringen for sølvfiskenavnet bunder nok i at insektets sølvblanke ”beklædning” og formen på som en fisk, samt dets svømmende bevægelser. Der er cirka 300 mio. år siden de første sølvfisk-lignende insekter så dagens lys. Sølvfisk har den latinske betegnelse Lepisma saccharina.

Sølvfisk. Bliver ca. 1-1,5 cm. i længden.

Hvad lever sølvfisk af?

Sølvfisk kan leve af lidt af hvert. De er særligt glade for sukker og stivelse, hvilket forklarer deres forkærlighed for f.eks. tapetklister. Deres behov for protein dækker de overvejende ved at spise døde insekter.

Hvor opholder sølvfisk sig?

Sølvfisk forefindes oftest i husets våde rum, som køkken, grovkøkken, toilet og badeværelse, men de kan også sagtens findes andre steder i huset. Du ser dem ikke om dagen, da de er meget lysfølsomme, men de kommer frem om natten, når lyset er slukket og der er mørkt. Her kan man ofte støde på dem om aftenen eller natten, hvis man tænder lyset på f.eks. badeværelset eller i køkkenet. De lever og gemmer sig primært bag paneler, revner i gulve og bag tapetet.

Hvor kommer sølvfisk fra – og hvordan kommer man af med sølvfisk ?

Sølvfisk kommer udefra og søger ind i huset, hvor de formerer sig, hvis de rigtige forhold findes.  Dette er bl.a. fødeemner og den rigtige fugtighed.  Sølvfisken lever af f.eks. husstøvmider, dyremad og skimmel. 

Du kan afhjælpe antallet af sølvfisk ved at følge disse regler:

Anvend hellere fælder end gift

Vi anbefaler ikke, at man bruger gift. Anvend hellere fælder. Anvendelse af gift bør du kun anvende, hvis du har rigtig mange sølvfisk, da gift også kan være farlig for mennesker og andre dyr, og fordi der er risiko for, at sølvfisk udvikler resistens over for giften! Mange sølvfisk er faktisk resistente overfor almindelig gift. Det er derfor altid en nødvendig forudsætning, at man ved, hvad man sprøjter ud i sit hus eller få en professionel skadedyrs bekæmper til det, som har certifikat. Specielt hvis man har børn eller sit egen helbred kært.

Men er det nu også sølvfisk du har, og ikke de større skægkræ? Sølvfisk hører ikke til de værste skadedyr mht. bekæmpelse, vi har. Men skægkræ, der ligner sølvfisken, er anderledes svære at bekæmpe.

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere